| Jeg har gennemgået Dansk Kennel klubs opdrætteruddannelse, for også på den måde at sikre mig at jeg som opdrætter har lært alle de vigtige ting det indebærer, at skabe en lille ny hvalp og sørge for at den får de helt rigtige betingelser lige fra starten. Det gælder både etik, sundhed og moral. For mig personligt betyder det meget at de hvalpe jeg sælger også får de rigtige hjem. At de er sunde, raske, mentalt stimulerede og racetypiske sørger jeg for, men resten af livet er det jo andre som skal tage over, og her er det vigtigt at det bliver de rigtige familier. |
|